Muto Cards 💳️

Et white-label gavekortsystem, der anvendes af de bedste restauranter i verden.

Jeg undres tit over hvor besværligt det egentlig er at sælge noget online. De fleste “købmænd” har ingen erfaring med at sætte ecommerce, betalingsgateway o.lign. op, men har rigtig godt styr på deres forretning og kundernes købsadfærd. Det kræver rigtig meget tid for en uerfaren at sætte en webshop op, og det er næsten helt umuligt for en travl restauratør at bygge sit eget gavekortsystem – indtil nu.

Hvorfor er det så vanskeligt at drive online forretning i dag?

En restauratør eller tjener skal ikke spilde tiden på at administrere fysiske gavekort i et gammeldags system, som de fleste restauranter gør i dag. De kan med et par hurtigere ændringer have langt bedre tid til deres kunder i restauranten, og langt større sikkerhed for at gavekortene bliver betalt.

Jeg besøgte en del restauranter og hoteller, som ikke tilbød gavekort online fordi det krævede større teknisk indsigt og tid væk fra deres primære formål, at drive en restaurant. I stedet for måtte man som kunde bestille via email eller besøge restauranten fysisk. Erfaringen var derfor, at mange ikke købte gavekort, og når de gjorde tog det rigtig lang tid at afvikle ordren, mens siddende gæster måtte vente.

I samarbejde med en restauratør designede jeg Muto Cards. Vi testede konceptet mod en række forbrugere for at få deres umiddelbare feedback af købsprocessen, og idéen om at købe gavekort direkte hos restauranten. Det blev valideret at restaurantens unikke identitet var vigtig for kunden, da man bestiller et gavekort specifikt til den pågældende restaurant. Derfor er det nu en af de vigtigste features i Muto Cards. Samtidig købte langt de færreste et bestemt beløb, men en pakkeløsning såsom “Romantisk middag for 2.” Derfor har vi prioriteret den form for gavekort, hvor man kan give præcis den oplevelse videre til modtageren, som man selv har oplevet eller hørt godt om.

Et par vigtige milepæle

I dag benyttes Muto Cards af en række ambitiøse og verdensberømte restaurant og hoteller. I kundekredsen er bl.a. både et- og tostjernede Michelin restauranter. Det er endda blevet så stor en succes at andre er begyndt at kopiere konceptet.

Læs mere om Muto Cards.